Nu skal vi have masker på

Betragte paranoiaen
Betragte angsten
Det er bare noget i mig
det er ikke mig
husk det
husk det

tænkte på noget
godt, tænkte på
en strand, en hund
et hus, hende jeg
elsker, sommerfugl
varm lyng, duften

jeg vil bade i andre mennesker
denne verden altings å

At konservere er vigtigt, fordi det er livsnødvendigt. At sylte sommerens frugter og bær fx, så man har næring der kan holde sig vinteren over. Livet består af et flimmer af flygtige øjeblikke. Noget i mig vil fastholde dem alle sammen. De er alle lige vigtige. Strøtanker ophævet til indsigter. Det er det jeg gør, når jeg fotograferer. Det er det jeg gør, når jeg skriver. Fastholder det flimrende nu. Så jeg kan vende tilbage og være i det igen. Lade det folde sig ud i andre tider, andre dimensioner.



Jeg bliver hele tiden afbrudt.

Jeg vil lære at blive i følelserne, ikke underminere dem med refleksion. Det er én af de tanker, der kommer til mig, og som har med min genoptræning efter nervesammenbruddet for fire år siden, at gøre. Er der virkelig allerede gået fire år? Det er som om tiden accelererer.