torsdag den 19. marts 2020

Hej Jon. Fedt initiativ med Mycelie-indkaldelsen! Det er helt, helt oplagt. Jeg spytter selv ind med en idé. Lidt i forlængelse, af det vi snakkede om sidst vi sås: at lave en tomandsindsamling af materiale til en visuel udgivelse. Nu har verden ændret sig totalt, så den idé må lige udsættes. Men vi bruger grundformen: der skal indsamles fra coronamediestrømmen, og ud af det materiale vi får fisket ind, laver vi en collage til Dancing Plague-udgivelsen. Jeg har også beskrevet det i FB-gruppen Arkiv: Karantæne 2020, som jeg har inviteret dig til. Hvis jeg åbner idéen for hele Myceliet, frygter jeg, at det bliver for omfattende og uoverskueligt at organisere. Derfor inviterer jeg kun dig. For der skal samles ind fra hovedstrøm, såvel som krinkelkroge af nettet. Håber du er med.
Og lad os have en facetime snart. Så kan vi også snakke mere grundigt om, hvordan vi går til værks med idéen.
Håber du og familien har det godt. Det er sindssyge tider. Skræmmende, men også med masser af håb i revnerne. Det er fortsat forår. Kh

Ingen kommentarer:

Send en kommentar