Nærmest per automatik begynder jeg, at få styr på mine bøger. Mine næsten tusindvis af bøger. Jeg har virkelig været en flittig samler i mange år, næsten to årtier. Det er vildt at tænke på, se mig selv for mig, i den ene antikvarboghandel efter den anden. Mest i København, selvfølgelig, men også Paris, Glasgow, Varanasi. Listen er lang. Det er en sand fornøjelse, at se dem allesammen igen efter så mange år, hvor de bare har ligget i kasser og stakke, ikke i nogen som helst form for orden. Hulter til bulter, som man siger. Dét begreb er et jeg virkelig forstår. Jeg er åbenbart i gang med at minde mig selv om, hvor min inspiration til at skrive virkelig tog fat: Jeg hiver bøger af Burroughs og Kerouac frem, især Burroughs, og tænker hele tiden Ginsberg, som jeg aldrig har været rigtig vild med, men alligevel, vil jeg gerne have læst mig ind på ham, hans Kaddish, Howl, og notesbøgerne fra Indien. Især Indiensbogen. Det hænger også sammen med én af de andre kategorier, jeg spontant er i gang med at oprette: Indien. Alle de bøger jeg har købt derude, og alle dem jeg har købt hjem via internettet, og dem jeg har fået i gave, og dem jeg har fundet hist og her. The Seduction of Shiva, The Tales of the Sun, Kama Sutra. Det forekommer mig fuldstændig logisk, at jeg finder en stak Eske K. Mathisen-bøger under en nøddeknækker. Ham må simpelthen have skrevet om en nøddeknækker et eller andet sted i forfatterskabet. Det vil jeg sætte mig for: at finde nøddeknækkeren i Eskes forfatterskab. Det er en udmærket karantænebeskæftigelse. Det kan ingen være uenig med mig i.