mandag den 16. marts 2020

Jo, du fik givet udtryk for det ihvert fald. Og jeg var jo egentlig også på vej videre med jer, men måtte undervejs sande, at der ikke var mere energi i mig. - Det var vildt dejligt, at se dig igen, det er en sjælden fornøjelse, og jeg glæder mig meget til at læse romanen, alt tegner jo virkelig godt. Jeg skal lige have læst mig igennem et par andre bøger på læselisten først, men jeg kommer til den snart. Og ja, jeg er også glad for at være gået i gang med gartneruddannelsen. Jeg kan se virkelig mange gode perspektiver i den. Det er ikke hver dag, at jeg føler mig afklaret og sikker, der er fx de dage, hvor jeg skal lære at bruge sprøjtemidler, fordi man bruger dem vældig meget i branchen. Økologi og det der er mere radikalt er nicher. Nå, men det er så den kamp, der er at kæmpe. -- Håber det går godt hos dig. Og håber meget, at du finder en vej gennem dine økonomiske etc. trængsler. Hvis jeg på en eller anden måde kan være behjælpelig, er jeg det mere end gerne. Havde jeg en million liggende nede i kælderen, jeg ikke brugte til noget... men jeg er på SU. Jens, gode mand, håber snart vi ses igen. Mange kærlig hilsner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar