Har jeg pakket mig selv ind, omviklet mig med silketråd, vedbend. 


som yngre, som er de sprunget ud af vores hoveder.
  En drøm trådt ud i fuldt dagslys.  

over, blandt, mellem, hvilken,


Historiens rødder, 


økse og ild. Mahashmashama, den store kremeringsgrund. 

Har sat mig godt til rette, stolen er hård, men jeg har vænnet mig til det, og hvem var det, som sagde, at man aldrig må sidde for komfortabelt, når man skal arbejde, og at éns omgivelser ikke må være for tillokkende, for interessante. 


Ikke for mange ydre distraktioner. På den måde er skrivearbejdet i familie med sadhuernes austerities. 


Kroppens begær, sansernes vellyst etc., må dæmpes, for at hjernen kan være kølig, fokuseret. Ser det for mig, som har jeg et prisme dybt i hjernen et sted. 

Måske det er koglekirtlen, conarium, det mytologiske tredje øje, drømmenes og visionernes sted: at det er det/den der skal aktiveres, det er et arbejde i sig selv. Dét er yoga. Ryggen ret, åndedrættet roligt. 


Mere om det senere.